Bestyrelsesmøde referat 14. januar 2026

Dato:onsdag den 14. januar 2026
Sted: Mark
Deltog: Mark, Sebastian og Palle
Afbud:
Referent: Palle 

Dagsorden

  1. Godkendelse af dagsorden: Ja
  2. Godkendelse af referat: Ja
  3. Utæt dør
    En lejlighed har haft problemer med vandindtrængning i dørkarmen. Problemet er forgæves forsøgt løst gentagne gange over en årrække. Da døren er udskiftningsklar, blev det besluttet at udskifte den frem for at forsøge med endnu en reparation.
  4. Positiv overraskelse i årsopgørelsen fra Realkredit Danmark
    Årsopgørelsen fra Realkredit Danmark bringer en positiv overraskelse. Den skattemæssige kursværdi er faldet betragteligt igen i år. Modsat sidste år er det dog muligt at se ændringen på obligationslistningen og finde årsagen (handel d. 20. oktober). I praksis betyder det, at det er blevet ca. 8,7 mio. kr. billigere at indfri vores lån hos Realkredit Danmark før tid i løbet af de sidste 2 år. Det er for tidligt at sige, hvilke muligheder det giver, for oplysningen er helt ny, og der har ikke været tid til at regne på det. Men alt andet lige vil det stille os friere, selvom der stadig er en ekstra udgift på mindst 17 % ved en omlægning. Note 2 i regnskabet projekteres derfor at indeholde følgende 2025-værdier:
  5. Eventuelt
    • Rørskade
      • En lejlighed i Spangsbjerghaven har haft skjult rørskade, og der forestår en omfattende skadesudbedring. Da bygningsskadeforsikringen, der dækker rørskade, ligger under ejerforeningen, kører sagen i EF Sønderhøj, hvor Palle repræsenterer os i bestyrelsen og håndtere den.
    • Udfald på halvdelen af udebelysningen
      • Juleaften manglede halvdelen af vores udebelysning.
      • Sygdom og reduceret tilstedeværelse gjorde, at timingen var uheldig på alle fronter, og fejlsøgningen tog derfor længere tid, end den kunne have gjort.
      • Til sidst blev fejlen lokaliseret til juletræslysene.
      • Vi betalte heldigvis ikke en elektriker for et vagtudkald for at få den besked.
    • Smeltevand fra loftet.
      • Der har været en anmeldelse af smeltevand fra loftet i Højvangshaven.
      • Vi havde frygtet, at tallet ville have været meget større.
    • Husk at smørre døre og vinduer.
      • Vi har på falderebet til mødet fået en anmeldelse om et defekt vindueshængsel. Det er i den forbindelse vigtigt at huske at få smurt jeres hængsler, så de ikke korroderer. Vi har i den forbindelse lavet en side på www.hojvangsbebyggelsen.dk med Outlines vejledning, der kan findes under Information->Vedligehold->Smøring af døre og vinduer.

Næste møde: d. 18 februar

Illustration Vecteezy